Det ene fører det andet med sig og det er forår, sommer og sensommeren er på vej og det var nye billeder også.
Og digt af Inger Christensen blander
sig i billedverdenen:
Et samfund kan være så stenet
At alt er en eneste blok
Og indbyggermassen så benet
At livet er gået i chok
Og hjertet er helt i skygge
Og hjertet er næsten hørt op
Til nogen begynder at bygge
En by der er blød som en krop
Fra digtsamlingen det 1969